FanFic nr. 2

Laura Topp ©.

Fan Fiction, eller bare en historie. Ved ikke om TD kommer med senere.

Titel: ?
Summary: He really did something to her..
Disclamer: Det er ikke virkelighed, bare meningsløs underholdning som folk kan læse hvis de gider.
Note: Min 2. FanFic.. Smid en kommentar, skriv hvad du synes.
Part: 1/?
Dedikationer: Dedikeret til Cookie/Freja, fordi hun ville gerne have at jeg dedikerede én til hende.xD
Warnings: Dunno if there is any..


Klokken var 00.45. Hun sad på sit værelse, helt alene. Hun havde endda slukket for sin computer, for hun havde ikke lyst til hverken at se, snakke eller skrive med nogen. Hun var smadret indeni. Det hele havde været en løgn. Han havde fortalt hende en masse løgne, intet andet.
Hun gik hen til vinduet og åbnede det. Mærkede den kølige natteluft køle hendes ansigt lidt af. Hun vidste ikke hvad hun følte. Om hun var såret eller bare vred, men ét var sikkert. Han havde virkelig gjort hende ondt.. Hun satte sig i vindueskarmen, med fødderne ude af vinduet. Hun havde bare brug for noget tid til at køle af. Hun var helt rød i hovedet. Hun var så vred. Hun var så såret. Hun kiggede ned på sine hænder. Den afskallede sorte neglelak så næsten sølvfarvet ud i måneskinnet. Men hånden. Som han tidligere havde holdt i. Pludselig følte hun ikke andet end had. Fuck, hvor hun hadede ham! Hun hoppede ind på gulvet igen. Gik hen og rodede i tasken, som stod på hendes stol. Rodede i lang tid, indtil hun fandt en pakke smøger og en lighter i bunden. Hun gik hen til vinduet igen, og hoppede ud. Hun havde værelse lige ud til vejen, så nu stod hun på fortovet. Hun tog en smøg i munden og tændte den. Sugede på den i lang tid. Hun havde egentlig lovet sig selv aldrig at begynde at ryge. I hvert fald ikke købe smøger selv. Men hun havde virkelig brug for at ryge lige nu. Det hele var så uoverskueligt. Hun gik lidt ind til siden, om bag nogle buske der stod i naboens forhave, da hun så der kom en bil kørende. Hun boede i en by, der var så lille, at hvis først nogen så at hun røg, ville hendes forældre få det af vide med det samme. Og hvis hendes forældre nu gik ud i køkkenet, så ville de heller ikke kunne se hende, omme bag naboens buske. Hun fik pludselig en idé. Hun røg smøgen færdig og ventede lidt med at gå indenfor. Hun skulle lige tænke det hele igennem.
Hun hoppede ind af vinduet. Gik hen til skabet og tog sin sportstaske ud og tog tasken henne fra stolen. Hældte alt hvad der var i, ud på sengen. Det flød pludselig med småpenge, gamle togbilletter, solbriller, flasker, armbånd og alt muligt på hendes seng. Og en halskæde. En helt speciel halskæde. En hun engang havde fået af ham. Hun havde gået med den hver dag lige siden, men efter hun havde fundet ud af det hele, havde hun taget den af med det samme og havde ikke kigget på den siden. Det var første gang hun så den, siden hun tog den af og smed den i tasken. Hun stoppede op i nogle sekunder. Hendes øjne fyldtes med tårer. Hun havde elsket den halskæde! Nu kunne hun ikke klare synet af den. Den fik hende til at tænke på ham. Ham, der havde passet på hende, holdt af hende, elsket hende. Det havde han i hvert fald sagt. Ham, der havde holdt af hende, elsket hende, forrådt hende, løjet over for hende, fået hende til at gøre som hun gjorde. Hun havde ikke lyst til at se på den mere, og alligevel ville hun ikke smide den ud. Hun lagde den på sit skrivebord. Ville ikke tænke på den mere. Ville ikke tænke på ham mere..
Hun puttede alle sine småpenge i sin pung. Tjekkede efter hvor mange penge hun havde. Talte sedlerne. Der var lige under 500 kr. Det måtte være nok. I den lille taske pakkede hun sin pung, et par solbriller, sin mobil og laderen til den. Hun gik lige så forsigtigt ud i køkkenet, og tog en flaske vand i køleskabet og puttede også den i tasken. Hun tog noget tøj ud fra skabet og puttede i sportstasken. Puttede den lille taske i sportstasken. Hvis det endelig skulle være, kunne hun bare tage den lille taske ud. Hun behøvede ikke andet tøj end det hun havde på. Tog en smule makeup i sin toilettaske, en børste, noget hårlak og hendes fladjern. Overvejede det lidt, men tog det så ud igen. Hun ville ikke have for meget med. Det endte med, at hun tog ét ekstra sæt tøj med i den lille taske og lod sportstasken blive. Hun tændte sin computer. Loggede på. Hun kunne ikke lade vær' med at gå ind på hans profil. Kiggede på hans billede. Stirrede på det i lang tid. Og fik pludselig kvalme. Lukkede hurtigt ned igen. Hun kiggede nede i højre hjørne af skærmen. Klokken var 01.27. Hendes forældre var gået i seng for et par timer siden. De skulle på arbejde dagen efter, om lørdagen, så de ville ikke opdage noget før de kom hjem om eftermiddagen. Hun formede sin dyne, så det lignede at hun lagde der og sov. Hun fandt en blok og en blyant frem. Skrev et brev, som hun lagde på skrivebordet. Bare så hendes forældre vidste hvad der var sket.
Hun tog tasken over skulderen, åbnede vinduet og kiggede en sidste gang på halskæden, som lå ved siden af brevet til hendes forældre. Fik en klump i halsen, men rystede det hurtigt af sig, og hoppede ud i den friske natteluft. Lukkede vinduet på klem, så meget som hun nu kunne. Drejede til venstre ud på fortovet. Og gik. Og gik. Og gik. Hvorhen vidste hun ikke. Hun skulle bare væk.